Sider

fredag den 17. februar 2012

RIP X Factor

Skrevet på X Factors blog på www.dr.dk/xfactor efter liveshow d. 17.02.12. på DR1 kl. 20.00. Showet skabte mange diskussioner og oprørskhed over, hvordan dommerne havde opført sig. Jeg måtte simpelthen ud med min mening.

Kan ikke finde ud af om jeg skal grine eller græde. Så mange indlæg; Blachman er skræmmende, Cutfather skal tage sig sammen, Det har altid handlet om dommerne...? Vi kan snart ikke finde noget ved dette program, som ikke er galt. Det hele er ved at smuldre mellem DR's alt for ambitiøse fingre! Så lad dog en spade være en spade. Det hele bliver usynliggjort af ren og skær mudderkastning og mangel på indrømmelse over, at man måske ikke har gjort det så godt som man havde ønsket. X Factor er måske i virkeligheden bare ved at blive for stort til et lille land som Danmark og dets individer. Der er ingen grund til at gøre det hele større end det er og kan bære. Sangerne bliver gjort til noget de ikke er - og måske endnu værre - de bliver gjort til, at de er blevet gjort til noget, de ikke er! Det værste er, at dommere og solister i virkeligheden godt ved det. Det er kunstigt, på kunstigt, på kunstigt. Hvad var der i vejen med de ydmyge solister, der stod på den lille oprindelige X Factor-scene i første sæson? Det havde trods alt bare en lille smule ærlighed og ægthed over sig. X Factor er blevet til et program, der handler om at prøve at lyde klogere end man egentlig er og gøre dét at stå på en scene og værdsætte et godt sangtalent til noget større end det er og nogensinde vil komme til at være. Blachmans uendelige taler om alt det, som man i virkeligheden godt kan forstå, men som altid ender alt alt for lang ude og Cutfathers oprørske ramaskrig over dommernes alt for fremtrædne karakter i forhold til henseendet. Skulle det ikke handle om sang!?
X Factor er et udemærket underholdningsprogram og det er dét. Intet andet. Det var en måde at prøve at få nye stjerner på. Det var en sangkonkurrence. Det var en success. Nu er det bare en klichéagtig undskyldning for at tiltrække seere.
RIP X Factor!